Den polske grafiske designer Mariusz Flont skaber magiske haver og uvirkelige landskaber, der kan måle sig med selv Alice i Eventyrland. Farvepaletten i hans værker emmer af noget eventyrligt, mens de komplekse kompositioner til tider minder om M. C. Eschers kunst. Indimellem lader Mariusz også elementer fra jugendstilen flyde ind i sine surrealistiske værker og skaber på den måde noget helt unikt. Bring Mariusz’ drømmelandskaber ind i dit hjem – som smukke lærredsbilleder til væggen.